Industrielektriker eller Automatiktekniker til Kran- og Industriservice

Nordelektro søger

Industrielektriker eller Automatiktekniker til Kran- og Industriservice

- Med tiltrædelse hurtigst muligt

Vi søger lige nu en Industrielektriker eller Automatiktekniker til Kran- og Industriservice

Vi søger enten en automatiktekniker med interesse for el-tekniske opgaver eller en industrielektriker med interesse for mekaniske systemer og maskinteknik.

Stillingen er særligt rettet mod service, vedligeholdelse og lovpligtige kontroller af kraner og løfteudstyr.

Dine primære arbejdsopgaver

Som en del af vores industriserviceteam vil du primært arbejde med:

  • Lovpligtige kontroller og sikkerhedskontroller af traverskraner, svingkraner, portalkraner, hejseværker og andet løfteudstyr.
  • Service og forebyggende vedligeholdelse af krananlæg hos industrielle kunder.
  • Fejlfinding på elektriske styringer, frekvensomformere, sikkerhedssystemer og mekaniske komponenter.
  • Reparation og udskiftning af blandt andet motorer, bremser, hjul, wiretræk, kædetaljer, endestop og øvrige sliddele.
  • Kontrol af sikkerhedsudstyr og belastningsbegrænsere.
  • Udarbejdelse af kvalitetsikringsskemaer og dokumentation efter udført kontrol/rep.
  • Teknisk rådgivning af kunder vedrørende drift, vedligeholdelse og optimering af deres løfteudstyr.

Du vil sekundært også skulle være klar på og have lyst til at udføre lovpligtige kontroller og vedligehold af evt. pallereoler, anhugningsgrej, porte, stiger, maskiner mm., når du alligevel er ude hos kunden.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet automatiktekniker, industrielektriker eller har en tilsvarende teknisk uddannelse.
  • Har forståelse for både elektriske og mekaniske systemer eller lyst til at udvikle kompetencer inden for begge områder.
  • Lovpligtige kontrol af kraner og løfteudstyr, fejlfinding på kranstyringer og mekaniske reparationer på krananlæg.
  • Frekvensomformere, PLC-styringer og sikkerhedskredse.
  • Har erfaring med service og vedligeholdelse af industrielle installationer, maskiner eller produktionsanlæg.
  • Er kvalitetsbevidst og har fokus på sikkerhed.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et stærkt team.
  • Er god til kundekontakt og repræsenterer virksomheden professionelt.
  • Har kørekort kategori B og meget gerne også BE

Vi tilbyder:

  • En spændende specialiststilling inden for kranservice og industriservice.
  • Stor grad af frihed og ansvar i hverdagen.
  • Servicebil, telefon og moderne værktøj.
  • Gode kolleger med stærke faglige kompetencer.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Om Nordelektro
Hos Nordelektro er vi stolte af at levere driftssikre løsninger og professionel service til industrien. Vores kunder forventer høj kvalitet, hurtig respons og stærke tekniske kompetencer, og det er netop dét, vi leverer. Vi tror på ordentlighed, faglighed og et stærkt samarbejde både internt og med vores kunder.

Ansøgning

Vil du være med til at sikre, at vores kunders kraner og løfteudstyr fungerer driftssikkert hver dag? Så send din ansøgning og dit CV til TAV@NORDELEKTRO.DK. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Taija Vangsø, Driftschef på 26343595.

Nordelektro A/S – Vi løfter industrien. ⚡🏗️🔧