Få ansvaret for vores mest værdifulde kunder

Key account manager

Relationsskaber med teknisk indsigt søges
Bliv Key Account Manager hos Nordelektro, og få ansvaret for at sikre relationen med vores faste teknisk facility management-kunder. Her udfylder du en vigtig rolle i vores vækststrategi inden for et højt prioriteret forretningsområde.

Som Key Account Manager får du ansvaret for at være det tætte bindeled mellem Nordelektro og vores kunder. Her fastholder og styrker du relationerne, mens du sørger for, at alt spiller ude hos dem. Samtidig ser du de nye muligheder for forbedring og optimering hos kunderne og formår at udvide aftalerne ved at bringe vores specialister i spil.

Nordelektro er specialiseret i teknisk facility management, hvor kunderne outsourcer driften af deres tekniske anlæg til os. Her sørger vi for planlægning og udførelse af lovpligtige eftersyn, reparationer, forebyggende vedligehold og optimering.

Dine kunder vil for eksempel være produktionsvirksomheder, ejerforeninger og ejendomsinvestorer, hvor du kommer til at opleve en masse spændende og lærerige produktioner og miljøer – og du bliver en del af et forretningsområde i vækst, hvor du er med til at effektuere vores strategi om at fordoble omsætningen.

Samtidig bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, en uformel tone, og hvor der aldrig er langt til et smil eller et velfortjent klap på skulderen.

Om dig

Du har en uddannelse og baggrund, der har givet dig teknisk indsigt inden for elektriske eller mekaniske installationer. Du er udadvendt og sætter pris på en hverdag med kontakt til spændende mennesker fra virksomheder, hvor ikke to er ens. Du er detaljeorienteret, men graver dig ikke for langt ned, og så formår du helt naturligt at samarbejde med de forskellige afdelinger internt i Nordelektro ud fra vores ledelsesværdier.

Desuden har du en god økonomisk indsigt og it-kompetencer fra Office-pakken.

Dine nøgleopgaver

  • Opfølgning og salg til kunder iht. den strategiske accountplan
  • Styrke og fastholde relationen til vores kunder
  • Sikre optimal udnyttelse af de markedsmæssige muligheder
  • Udarbejde tilbud og kalkulationer, der passer til markedsprisen og Nordelektros målsætning for indtjening
  • Indmelde markedsefterretninger i CRM-systemet og aflevere hos rette ansvarlige
  • Aftaleudarbejdelse og ordreoverdragelse iht. gældende arbejdsgange
  • Holde CRM- og fieldservice-systemet ajour til hver en tid
  • Være med til at sikre kvaliteten og kundetilfredsheden i de opgaver, der løses i afdelingen
  • Sikre Nordelektros omdømme og profilering i markedet

Ansøgning og spørgsmål

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Jesper Storm Simonsen tlf. 26343573. Send din ansøgning til job@nordelektro.dk med emne ”KAM”. Stillingen skal besættes snarest, og vi behandler derfor ansøgninger løbende.
Ansøg her

Vi glæder os til at lære dig at kende

Download jobopslag som PDF

Nordelektro - Teknisk i front

Hos Nordelektro er vi specialister i teknisk facility management. Vores kunder bruger os til planlægning og udførelse af lovpligtige eftersyn, reparation, forebyggende vedligehold og optimering af alle former for tekniske anlæg. På denne måde skaber vi en mere stabil drift og længere levetid på vores kunders udstyr.

Vi har afdelinger i Aalborg og Frederikshavn og løser opgaver i hele Danmark for en bred vifte af kunder inden for blandt andet industri, produktion, kontor, butik, uddannelse og bolig.