Nordjyllands bedste kolleger søger

Overmontør til elevator afd. i Aalborg

Elevatorer er en spidskompetence hos Nordelektro. Rent faktisk kalder vi os for en af de bedste på området i det nordlige Jylland og er stolte af at have vækst på dette fagområde. Derfor mangler vi en makker til den daglige leder af afdelingen, der kan tage opgaverne til næste niveau.

Kort om dig

En håndværksmæssig baggrund er en nødvendighed, en videregående uddannelse er et ønske, og så vægter erfaring med at håndtere serviceopgaver og mindre projekter højt. Det er ikke et krav at have erfaring fra elevatorbranchen. Vi skal nok sikre den rette oplæring og uddannelse. Du formår at holde overblikket i en travl hverdag og sætter altid kunden i centrum. Som person er du holdspiller og drives af at løfte i flok.

Dine nøgleopgaver

  • Daglig planlægning/bemanding af serviceopgaver
  • Drift af mindre projekter
  • Rådgivning, teknisk vejledning og opfølgningsbesøg hos kunder
  • Besigtigelse af opgaver samt udarbejdelse af mindre tilbud
  • Indkøb af materialer samt optimering af disse

Glæd dig til

Nordelektro er en dynamisk virksomhed med fart på. Som mellemleder driver du udviklingen videre. Dagene ligner ikke hinanden, og du har fingrene i mange forskellige typer opgaver, ikke mindst hos vores nordjyske kunder. Hos os er der kort fra beslutning til handling, og du kommer hurtigt til at se resultaterne af dit arbejde. Vi står klar til at give dig et fagligt spillerum med mulighed for en personlig og faglig udvikling - og så får du Nordjyllands gladeste kolleger.

Derfor kan du forvente at blive mødt med et smil og en hjælpende hånd - uanset hvor travlt der er. Her er rart at være, vi fejrer succeser og giver gerne et klap på skulderen, når det er fortjent. Og det er det heldigvis tit.

Skal vi lære hinanden at kende?

Så kontakt Bruno Thybo på:
bth@nordelektro.dk eller tlf. 2634 3598. Han står også klar til at modtage din ansøgning.


Vi glæder os til at høre fra dig

Download jobopslag som PDF

Nordelektro - teknisk i front

Hos Nordelektro er vi specialister i teknisk facility management. Vores kunder bruger os til planlægning og udførelse af lovpligtige eftersyn, reparation, forebyggende vedligehold og optimering af alle former for tekniske anlæg. På denne måde skaber vi en mere stabil drift og længere levetid på vores kunders udstyr. Vi har afdelinger i Aalborg og Frederikshavn og løser opgaver i hele Danmark for en bred vifte af kunder inden for blandt andet industri, produktion, kontor, butik, uddannelse og bolig.