Tidligere brugte KS Maskinteknik flere forskellige leverandører til udførsel af lovpligtige eftersyn. Med den nye Multiservice-aftale med Nordelektro bliver en stor del af virksomhedens serviceeftersyn samlet. “Vi kan godt lide tanken om at have ét firma til det hele. På denne måde lærer de os og vores udstyr rigtig godt at kende. Samtidig slipper vi for at holde styr på flere forskellige partnere. Som et ekstra plus sparer jeg penge på vores eftersyn med multiserviceaftalen.” Sådan lyder det fra direktør Kim Sørensen.
Et andet forhold, der lettede beslutningen om ny leverandør, var i følge Kim Sørensen åbningen af Nordelektros filial i Frederikshavn: “Vi vil gerne have en lokal leverandør, som hurtigt kan rykke ud, når vi har behov for det. Gennem de seneste 3-4 år har vi arbejdet sammen med Nordelektro, men har nu valgt at styrke parløbet. Hos Nordelektro har vi en fast kontaktperson, som får tingene til at ske. Det er rart, at jeg ikke skal bruge unødig tid på koordinering.”
Multiservice kort fortalt:
Med Multiservice overlader du den samlede service til Nordelektro. Så sikrer vi, at alle systemer bliver vedligeholdt ud fra specifikationer og lovkrav.