Serviceleder
med installatørbaggrund
Vi søger en serviceleder, der kan sætte Nordelektro A/S yderligere på industrilandkortet inden for el og automation - både erfarne serviceledere og profiler, der er forberedte på et nyt karriereskridt, opfordres til at ansøge! Du bliver en del af vores udviklingsorienterede team i Aalborg.
Hos Nordelektro A/S er vi specialister i teknisk facility management, og vi tilbyder løsninger og services til danske industrivirksomheder. Vores kunder bruger os til at planlægge og udføre lovpligtige eftersyn, reparation, forebyggende vedligehold og optimering af alle former for tekniske anlæg. Vi leder efter en uddannet elektriker og el-installatør, der kan opretholde vores el-autorisation og KLS-system, hvor vi har tilknyttet en medarbejder med fokus på kvalitet.
Som serviceleder bliver du en vigtig del af vores fortsatte udvikling og vækst – og vi vil gerne investere i dig, så du bliver én af Nordjyllands bedste serviceledere!
En serviceleders hverdag
- Kvalitetssikre arbejdet og fakturere i samarbejde med administrationen.
- Styre opgaver, herunder at købe materialer, disponere og styre timer.
- Deltage i bagvagten hver tredje uge som backup til montørerne og kontrolcentral.
- Opretholde vores el-autorisation og KLS-system på et højt niveau.
Dine kvalifikationer
- Nytænkende, proaktiv og positiv i forhold til at udvikle gode løsninger til kunderne.
- Udadvendt, nysgerrig og i stand til at skabe stærke professionelle relationer.
- Fokuseret på at skabe værdi internt såvel som eksternt.
- Ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs.
Glæd dig til
Hos Nordelektro bliver du en del af en stærk vækstvirksomhed, hvor du får Nordjyllands bedste kolleger. Her går høj faglighed hånd i hånd med en uformel tone. Forvent at blive mødt med et smil og en hjælpende hånd - uanset hvor travlt der er. Her er rart at være, vi fejrer succeser og giver gerne et klap på skulderen, når det er fortjent. Og det er det heldigvis tit.